Forbrugerne er fortrolige med de ensartede sorte og hvide stregkodestriber på produktemballagen. Men ikke alle ved, hvilke oplysninger der er skjult under det, hvad en stregkode kan fortælle om.
Den mest almindelige stregkode er den europæiske artikelnummerering EAN-13. I USA og Canada anvendes 12-bit UPC-koden.
De første tre tegn i stregkodens digitale værdi er koden for den regionale repræsentation af foreningen (præfiks for den nationale organisation), hvor producenten af produktet er registreret. De fleste virksomheder foretrækker at registrere sig i repræsentationskontoret for sammenslutningerne i deres lande, men foreningen forbyder ikke registrering af virksomheden i et andet land, derfor kan produktionslandet for varerne ikke bestemmes af de første tre cifre.
Koder, der starter med to (præfikser 200 til 299), reserveres separat. Disse koder bruges af virksomheder til deres egne formål, normalt detail, og angiver pris, vægt og andre parametre. De bruges ikke uden for virksomheden og er ikke registreret eller reguleret af tredjeparter.
De næste 4-6 cifre er producentens kode (registreringsnummer for producenten af produktet). Hvert regionalt præfiks tildeles til registrering fra ti tusind virksomheder til en million. Længden af dette felt afhænger af regionskontorets regler. Med en større feltstørrelse kan flere virksomheder registreres, men så har hver virksomhed lov til at registrere en mindre mængde varer (næste numre). Hvis virksomhedskoden således er 6 cifre, får hvert firma muligheden for at registrere 1000 produkteenheder.
Selve produktets kode er de næste 3-5 cifre. Længden af dette segment afhænger af, hvordan længden af virksomhedskoden blev valgt af registratoren som den basale. Samtidig bærer produktets digitale kode ingen semantisk faktor. Foreningen anbefaler konsekvent tildeling af koder til varer, da nye typer produkter frigives uden at lægge nogen specifik semantisk belastning i denne kode. Dette er kun produktnummerets serienummer, som terminalcomputeren i butikken simpelthen tager fra sin egen computerbase, hvor produktets navn og pris er gemt.
Det sidste ciffer er kontrolnummeret og bruges til at kontrollere, at scanneren læser stregene korrekt. Tallene på lige steder tilføjes og ganges med 3. Derefter tilføjes tallene på ulige steder. Derefter opsummeres resultaterne, og kun tallet på sidste plads er tilbage i det endelige beløb. Derefter trækkes dette tal fra 10. Den resulterende forskel er kontrolnummeret, som skal matche det, der er angivet med det sidste i stregkoden.
