Med en ændring i højden kan der observeres betydelige ændringer i temperatur og tryk. Aflastningen af området kan i høj grad påvirke dannelsen af bjergklimaet.
Instruktioner
Trin 1
Det er almindeligt at skelne mellem bjergklimaer og høje bjergklimaer. Den første er typisk for højder mindre end 3000-4000 m, den anden - for højere niveauer. Det skal bemærkes, at klimaforholdene på høje store plateauer adskiller sig markant fra forholdene på bjergskråninger, i dale eller på individuelle toppe. Selvfølgelig adskiller de sig også fra de klimatiske forhold, der er karakteristiske for den frie atmosfære over sletterne. Fugtighed, atmosfærisk tryk, nedbør og temperatur ændres ret stærkt med højden.
Trin 2
Når højden øges, falder lufttætheden og atmosfærisk tryk; desuden falder indholdet af støv og vanddamp i luften, hvilket øger dens gennemsigtighed for solstråling betydeligt, dens intensitet stiger markant sammenlignet med sletterne. Som et resultat ser himlen blåere og tættere ud, og lysniveauet øges. I gennemsnit falder atmosfærisk tryk for hver 12 meter stigning med 1 mm Hg, men specifikke indikatorer afhænger altid af terræn og temperatur. Jo højere temperaturen er, jo langsommere falder trykket, når det stiger. Uuddannede mennesker begynder at opleve ubehag på grund af lavt blodtryk allerede i 3000 m højde.
Trin 3
Lufttemperaturen falder også med højden i troposfæren. Desuden afhænger det ikke kun af terrænhøjden, men også af eksponeringen af skråningerne - på de nordlige skråninger, hvor tilstrømningen af stråling ikke er så stor, temperaturen er normalt mærkbart lavere end på de sydlige. I store højder (i alpine klimaer) påvirkes temperaturen af firn felter og gletschere. Granmarker er områder med speciel granulær flerårig sne (eller endda en overgangsperiode mellem sne og is), der dannes over sneen i bjergene.
Trin 4
I de indre områder af bjergkæder om vinteren kan der opstå stagnation af kølet luft. Dette fører ofte til temperaturinversioner, dvs. temperaturen stiger med stigende højde.
Trin 5
Mængden af nedbør i bjergene til et bestemt niveau stiger med højden. Det afhænger af eksponeringen for skråningerne. Den største mængde nedbør kan observeres på de skråninger, der vender mod hovedvindene. Denne mængde øges desuden, hvis de fremherskende vinde bærer fugtholdige luftmasser. På bakkebakker er stigningen i nedbør, når den stiger, ikke så mærkbar.
