Forsiden og bagsiden er begreber, der ofte bruges parvis. Dette er netop det tilfælde, hvor udtrykket, at de er to sider af samme mønt, bedst anvendes. Udtrykkene "omvendt" og "forsiden" på russisk bruges til at henvise til møntens to sider. I nogle tilfælde bruges disse udtryk også i forhold til medaljer.
Forside
Forsiden kaldes normalt forside, det vil sige hovedsiden af en mønt eller medalje. Men når en ukendt valuta falder i hænderne på en person, er han ikke altid i stand til straks at forstå, hvilken side der er fronten. For at bestemme denne kendsgerning er der vedtaget visse regler blandt specialister inden for numismatik.
Det er sikkert at sige, at du holder en mønt med forsiden opad, hvis det viser et portræt af et statsoverhoved, det være sig en konge, præsident, kejser eller en anden hersker. En anden mulighed for tegnet på forsiden af mønten er tilstedeværelsen på den af statens våbenskjold, der udstedte denne mønt. Andre symboler på staten, der er almindeligt accepteret, for eksempel et flag, kan også afbildes her. Hvis ingen af disse muligheder er til stede på den pågældende mønt, kan det forreste tegn være tilstedeværelsen på den af navnet på den stat, som denne pengeseddel tilhører.
I overensstemmelse med disse kriterier er det almindeligt at bestemme forsiden af mønter, der cirkulerer i Den Russiske Føderation. Så for kopecks af alle kirkesamfund er ansigtssiden den, hvor St. George den sejrende er afbildet, og for rubelmønter af alle kirkesamfund - siden udstyret med billedet af statsemblemet - en tohovedet ørn.
Baglæns
Bagsiden repræsenterer den anden, bagside af mønten eller medaljen, modsat den forreste. Hovedtegnet på et omvendt blandt eksperter inden for numismatik er betegnelsen på den pålydende værdi af den pågældende mønt. Sådan ser f.eks. Russiske mønter ud, hvor deres værdi er angivet med tal på bagsiden. På samme tid er en sådan påfyldning af bagsiden af mønten typisk for både øre- og rubelmønter, der cirkulerer inden for Den Russiske Føderation.
Resten af elementerne afbildet på denne side kan variere markant fra stat til stat. For eksempel er det en almindelig praksis at placere på bagsiden forskellige karakterer, der har spillet en vigtig rolle i landets historie, betegnelser for mindeværdige datoer og lignende elementer. I nogle tilfælde placeres statens våben endda på bagsiden, hvilket i de fleste tilfælde er afbildet på forsiden. Man skal dog huske på, at det i sådanne situationer er almindeligt at placere et billede, der er endnu mere vigtigt for landet, på forsiden - for eksempel et portræt af statsoverhovedet.
