For 370 millioner år siden druknede en lille larve i en af sumpene på det moderne Belgiens område. Den nylige opdagelse af et lille hvirvelløse fossil af belgiske forskere har fyldt et stort hul i paleontologi.
Den fundne fossil fra det ældste insekt er kun otte millimeter lang, men dens værdi for den videnskabelige verden er ubestridelig. Forud for denne opdagelse havde forskere fra det gamle liv praktisk talt ingen rester af insekter, hvilket kunne tilskrives tidsperioden mellem slutningen af Devonian og begyndelsen af kulstof. Derfor blev kløften mellem 385 og 325 millioner år siden ofte omtalt som "et hul i de seksbenede historie."
Dette fund blev opkaldt Strudiella devonica, det blev foretaget nær byen Namur, der ligger i centrum af Belgien. Molekylær analyse af fossilens DNA, udført af forskere, bekræftede en langvarig videnskabelig antagelse: visse arter af insekter eksisterede i det sene Devonian.
Indtil nu var der meget lidt kendt om de ældste repræsentanter for insektklassen, ifølge forskerne, der gennemførte forskningen. Især havde de to underkæber - kæberne på insekter fra Skotland, der dateres tilbage til den devoniske periode. Disse fragmenters alder er omkring fire hundrede millioner år. Dette efterfølges af fund, der dateres tilbage til karbonperioden, som begyndte for omkring 350 millioner år siden. Disse inkluderer guldsmede med et vingefang på op til 75 centimeter og kakerlakker i hundestørrelse. Perioden mellem de to insektpartikler, der findes i Skotland, og de utallige giganter, ifølge forskere, har ifølge forskerne været helt tom den dag i dag.
Larven, der findes i Belgien, har ikke vinger, men forskere er sikre på, at de skulle have vokset, når den enkelte blev voksen. Denne opfattelse understøttes af kæbernes form - svarende til moderne græshopper. Det er sandsynligt, at Strudiella devonica faktisk er larven til et vinget insekt. Hvis dette er sandt, kan vi antage, at en revolution fandt sted i videnskaben - den fundne larve bekræfter, at insekter lærte at flyve meget tidligere end tidligere fund vidnede. Men forskere, der beskæftiger sig med dette emne, er forsigtige og skynder sig ikke at komme til konklusioner, da sådanne konklusioner ikke kan drages ud fra en ikke særlig velbevaret prøve.
