I litterære værker findes ofte tegn, som forfatteren giver efternavne, der svarer nøjagtigt til deres karakter. Dette er en slags yderligere karakterisering af helten, kort og rummelig.. I det virkelige liv er der også sådanne navne, men ikke ofte.
Litterær reception
Forfatteren skaber sin helt ved hjælp af visse tekniske midler, der kaldes litterære teknikker. En sådan teknik er et talende efternavn. Det består i det faktum, at forfatteren karakteriserer sin karakter ved hjælp af foreninger, som læseren har tilknyttet et bestemt ord. I dette tilfælde kan selv det mest almindelige efternavn være højttaleren, hvis det nøjagtigt karakteriserer helten. Et eksempel på dette er Molchalin i stykket af A. S. Griboyedov "Ve fra Wit". Han er enig i alt, vil aldrig sige et ekstra ord og er det helt modsatte af den forgæves Famusov. Forresten er Famusov også et talende efternavn, da det kommer fra det latinske ord, der betyder "herlighed", "berømmelse".
Mestre i at tale efternavne
En uovertruffen mester, som mestrer denne vanskelige teknik, var N. V. Gogol. Det er tilstrækkeligt at huske Korobochka, der stramt sparer godt, den uhøflige Sobakevich eller Manilov, der konstant drømmer om det uopnåelige. Men de karakteriserede deres helte på en lignende måde før Gogol. For eksempel er navnene på tegnene i stykket af D. V. Fonvizina "Mindre" - Prostakovs, Skotinin, Pravdin. Faktisk er der ingen grund til at fortælle noget mere om disse tegn, læseren eller seeren, og så er alt om dem klart.
Subtiliteter ved oversættelse
Talende efternavne findes ikke kun på russisk, men også i udenlandsk litteratur. Dette er en ret almindelig teknik, der ikke altid er let at formidle i oversættelse. Oversætteren kræves ikke kun at formidle betydningen, men også at efterligne lyden af originalsproget. Et godt eksempel på en oversættelse med bevarelse af neutral farve er præsten Chetkins fra Evelyn Waughs bog Decline and Decay. Men oversætterne J. D. R. Tolkien har endnu ikke formået at komme med et ækvivalent med det engelske efternavn Baggins - i nogle versioner oversættes det som Baggins eller Sumnix, og det er dybest set sandt. Men ordet "Baggins" betyder også "skikken med at drikke te på et bestemt tidspunkt", hvilket er meget vigtigt for karakteriseringen af karakteren. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme med en passende russisk version af et talende fremmed efternavn, gives der normalt en fodnote.
I det almindelige liv
Undertiden bruges udtrykket "talende efternavn" i hverdagen. Selvfølgelig er der ingen mening i at tale om et litterært apparat i dette tilfælde, fordi en person ofte modtog et sådant efternavn ved arv. Hvis han selv kom med et efternavn, vil dette allerede blive kaldt et pseudonym. Men efternavnet arvet fra forældrene kan meget nøjagtigt karakterisere den der bærer det. I dette tilfælde kan hun med rette kaldes en taler.
