Metroen kan ikke tilskrives de mest almindelige transportformer. Lidt mere end et og et halvt hundrede byer på planeten kan prale af en sådan underjordisk struktur. I de samme byer, hvor metroen længe er blevet en del af livet, prøver myndighederne ofte at give stationer et attraktivt udseende, som nogle kulturarvsteder kan misunde. Ifølge eksperter ligger den dybeste metro i verden i Pyongyang.
De dybeste metrostationer
Der er flere metrostationer i verden, der hævder at være de dybeste. En af dem er Arsenalnaya-stationen i hovedstaden i Ukraine, Kiev. Dens dybde er lidt over hundrede meter. Men stationen er bygget under en bakke, så eksperter er uenige i, om de skal overveje dens dybde i forhold til jordoverfladen eller i forhold til havets overflade.
Og hvad med den russiske metro? Admiralteyskaya-stationen i Skt. Petersborg er også mere end hundrede meter dyb. Mest sandsynligt vil denne metrofacilitet hidtil være den dybeste i Rusland. Det er ringere end Park Pobedy-stationen i Moskva. Dens dybde er ca. 90 meter.
Med hensyn til stationernes gennemsnitlige dybde betragtes St. Petersborg i denne henseende stadig som en af verdensledere.
Pyongyang metro
Nogle eksperter mener, at den dybeste metro i verden er bygget i hovedstaden i Nordkorea, Pyongyang. Der er oplysninger om, at dybden på stationerne i gennemsnit varierer fra 110 til 120 meter, og på nogle punkter i løbet af bevægelsen går togene ned selv ned til 150 meter.
Metroen i Pyongyang er dekoreret med stor pomp og tjener stort set ideologiske formål. Stationsnavne er forbundet med revolutionerende temaer. Stationernes platforme og lobbyer, designet i stil med den socialistiske realisme, indeholder rigelig forgyldning og mosaikker, som skal vidne om velstanden i det kommunistiske Korea.
På stationer og vogne kan du ofte finde portrætter af landets ledere. Men reklame i den nordkoreanske metro findes ikke.
Pyongyang-metroen indeholder kun to linjer, som blev taget i brug i 70'erne i det sidste århundrede. Jernbanesporets længde er lidt mere end tyve kilometer. Det rullende materiel for hvert tog er fire vogne, der hver er tyve meter lange. Togets dimensioner svarer til metroplatformens længde.
Belysningssystemet på elevatorerne er ret originalt: lamperne i Pyongyang-metroen er ikke indlejret i væggene og loftet, men er indbygget i rulletrapperne selv. Kun få stationer er åbne for udenlandske turister; besøgende fra andre lande har ikke adgang til andre dele af metroen. Måske skyldes det, at metroen i landet er af strategisk betydning - den kan bruges som et bombehus.
