Socialisering af en person er en proces med selvrealisering, da den tillader hver person ikke kun at få erfaring og nyttige færdigheder, men også at realisere sig selv og finde sin plads i samfundet. At forstå grundlaget for socialisering og selvrealisering, som en transformerende handling, hjælper med til bedre at forstå denne proces.
Grundlæggende om socialisering
Socialisering af en person er processen med at folde de vigtigste parametre for en persons personlighed på basis af uddannelse, træning og assimilering af sociale roller. Det er gennem socialisering, at individets selvrealisering finder sted, det vil sige arv og transformation af den sociale oplevelse af ham og dens omdannelse til personlige holdninger, evner og færdigheder.
Grundlaget for socialiseringsprocessen er en persons aktive transformative aktivitet, som hjælper ham med at deltage i det sociale liv, mestre metoderne til praktisk aktivitet og danne sociale bånd. I det væsentlige er socialisering individets selvrealisering i processen med sin aktivitet. Derfor kan vi konkludere, at succesen med socialisering afhænger af individets aktive deltagelse i den kreative transformationsproces. Da en persons socialisering dækker hele en persons livstid, viser det sig, at selvrealisering også altid fortsætter. Selvom en person ikke ønsker at ændre eller deltage i noget, realiserer han sig stadig til en vis grad. Men hver person gør dette i forskelligt omfang, hvilket skyldes opdragelse, kultur og personlige egenskaber.
Selvrealisering som en transformerende handling
Selvrealisering, som er en del af socialisering, kan kaldes en persons behov, hvilket hjælper ham med at transformere sin personlighed. En person skal finde sin plads i samfundet og livet, udtrykke sig i verden på den mest levende måde og føle tilfredshed med virkeligheden. Dette ønske tilskynder individet til at udvikle deres evner og bruge dem til fordel for andre og derved vise deres styrker.
Således hjælper socialisering et individ med at realisere sig selv ved hjælp af de normer og tendenser, der accepteres i samfundet. At blive en del af samfundet begynder en person at forstå sine moralske standarder og præferencer, hvilket giver ham mulighed for at bruge denne information til sine egne formål. Dette hjælper med at vælge den mest passende opførselstaktik, som vil blive noteret af andre personligheder. Selvrealisering kan dog være mere skjult. Socialisering af en person kan afsløre sin tendens til en mere fredelig eksistens, mens søgen efter hans sted for en person ikke ligger i succes i andres øjne, men i en behagelig følelse af sig selv. Alt dette giver grund til at tro, at socialisering af en person er en proces med selvrealisering, som hjælper en person til at føle sig mest komfortabel i samfundet.
