I begyndelsen af september 2012 deltog den russiske præsident Vladimir Putin i et eksperiment for at redde hvide kraner ved at flyve med svæveflyvning. Reaktionen på et sådant trin fra statsoverhovedet var blandet.
For ikke så længe siden blev der lanceret en hel række foranstaltninger i Fjernøsten for at redde de truede arter af kraner - de sibiriske kraner, hvoraf der kun er omkring 3 tusind tilbage. Og selvom Oksky naturreservat har eksisteret siden 1979, hvor sjældne fugle er opdrættet, er deres bestand konstant faldende i løbet af de sidste tredive år. Vanskeligheden ved at opdrætte sibiriske kraner er, at de skal hæves, så de kan tilpasse sig i naturen.
Russiske ornitologer har vedtaget erfaringerne fra deres amerikanske kolleger, som først kom op med ideen om at frigive et svævefly foran kraner, der bosatte sig i naturen. Hans opgave var at vise den korrekte sti, som flokken skulle vandre rundt om vinteren. I den tidlige sommer blev Moskva besøgt af lederen af den all-russiske fond til beskyttelse af kraner, der samarbejder med Itera-olieselskabet, som modtog en ordre fra præsidenten om at tackle problemet med forsvinden af sibiriske kraner.
Vladimir Putin besluttede at personligt bidrage til bevarelsen af de truede arter af kraner og tog i luften på en svæveflyvning, der personligt viste vejen for de sibiriske kraner mod syd. Verdenssamfundet tog denne kendsgerning ganske varmt, men russerne udsatte præsidentens handling for latterliggørelse, især brugerne af det russisktalende internet forhindrede sig ikke i at kommentere.
Ifølge politiske analytikere blev præsidenten tvunget til at tage et lignende skridt for at styrke sit eget image som leder af en atomkraft. Det lykkedes ham at hæve sin rating blandt den europæiske politiske elite, som især spillede præsidentens hænder forud for det næste topmøde om økonomisk samarbejde mellem Asien og Stillehavet.
Putins deltagelse i en sådan handling blev mødt af russerne med overraskelse og skjult sarkasme. Præsidentens pressesekretær sagde, at skabelsen af tegnefilm og åben aggression mod præsidentens handling taler om landets uvillighed til at acceptere nye sociale og politiske tendenser, der kommer fra Vesten.
