"Syvende vand på gelé" er et figurativt udtryk, der normalt bruges til at betegne arten af familieforhold mellem mennesker. Denne omsætning har dog en tydelig kulinarisk oprindelse.
"Det syvende vand på gelé" er en metaforisk erklæring, der bruges, hvis taleren ønsker at understrege den fjerne karakter af familiebånd mellem de pågældende mennesker.
Begrebets oprindelse
Kissel er en traditionel russisk skål, der oprindeligt blev tilberedt på basis af havremel. Resultatet var en tyk, gelatinøs masse, som ofte blev brugt som hovedret i et bondemel, da det var tilfredsstillende nok og ikke krævede store materialomkostninger: der var nok havre selv i de fattigste familier.
Da gelé i en sådan familie normalt skulle fodre et stort antal spisere, blev den oftest kogt i betydelige mængder, som gelé simpelthen ville stå i en vis periode og ventede på forbrug. Hvis denne periode viste sig at være lang nok, dukkede et lag væske med en lavere densitet op over den vigtigste tætte gelémasse, som faktisk var tæt på almindeligt vand.
Vandet, der dukkede op under processen med en sådan bundfældning, lignede kun gelé i smag, så det var almindeligt at dræne det. Men hvis skålen fortsatte med at stå, kom der normalt igen vand frem. På samme tid havde den anden, tredje og efterfølgende portioner af denne væske i deres smag mindre og mindre til fælles med den originale skål. Det var herfra udtrykket "Syvende vand på gelé" kom fra - det vil sige et stof, der meget lidt ligner den oprindelige kilde.
Det var almindeligt at kalde dette vand det syvende ikke på grund af dets specielle smag, men på grund af tendensen mod dette tal, hvilket også manifesteres i andre russiske ordsprog og ordsprog, for eksempel "Syv spænd i panden", "Syv barnepiger have et barn uden øje "og andre. Men på nogle lokaliteter var der også en variant af "Den tiende pod på Kissel".
Brug af udtrykket
I moderne russisk, i sin oprindelige betydning, bruges udtrykket "Syvende vand på gelé" praktisk talt ikke. I dag har den en allegorisk betydning og bruges oftest til at betegne meget fjerne familiebånd, hvis art og oprindelse er meget vanskelige at etablere. Ofte har brugen af dette udtryk en negativ konnotation forbundet med ubegrundede krav fra sådanne pårørende om eventuelle præferencer på basis af et sådant slægtskab. For eksempel kan denne sætning høres i en situation relateret til fordelingen af en arv.
