Hvide nætter er almindelige i nordlige breddegrader. Men det er i Skt. Petersborg, at de virker særligt charmerende. I skumringen transformeres gamle huse, gader og monumenter.
Instruktioner
Trin 1
Hvide nætter - som det fremgår af betegnelsen, nætter, hvor solen kun går lidt ned over horisonten. Aftenmørket varer indtil morgenen, og mørket falder ikke ned over byen. Toppen af de hvide nætter falder den 21.-22. Juni, dvs. sommersolhverv. Under det er solen tættest på den nordlige halvkugle (hvor byen-on-Neva ligger). Længere mod syd har disse datoer de korteste nætter og længste dage. Og i Skt. Petersborg i denne periode forsvinder nætterne generelt og giver plads til tusmørke. Dette betyder ikke, at det bliver lys, som om dagen - en bog er for eksempel stadig bedre at læse med ekstra lys fra en lampe. Men du kan gå roligt rundt i byen uden frygt for mørke gyder - der er simpelthen ingen på denne tid af året.
Trin 2
På trods af at toppen af de hvide nætter falder på sommersolhverv, begynder de selv før den og fortsætter i et stykke tid efter. Naturligvis begynder nætterne at forkorte efter vintersolhverv den 22. december, men de bliver lyse nok et eller andet sted i maj. Perioden, der bruges til at kalde "hvide nætter", begynder omkring 10. juni, når sit højdepunkt den 22. og falder derefter gradvist. I slutningen af juni er tusmørket stadig lang, men allerede 2-3 juli tykner de til det sædvanlige nattemørke.
Trin 3
Det beskrevne fænomen er af samme art som de polære dage og nætter, der varer seks måneder. Jo tættere et punkt er på Nordpolen, jo kortere er dagene i den om vinteren og længere om sommeren. Den modsatte situation observeres på den sydlige halvkugle, hvor "hvide nætter" kommer om vinteren (december), og om sommeren bliver det tværtimod hurtigt mørkt. Af samme årsag er der ved ækvator selv altid kort morgen og aften tusmørke, og der er ingen "hvide nætter" eller "mørke dage". Derfor bemærker mange også, at nætterne der kommer meget brat og lige så pludselig giver plads til en klar dag.
