Den 12. juli 2012, torsdag, mødtes den russiske præsident Vladimir Putin med den ukrainske præsident Viktor Janukovitj. Dialogen mellem de to ledere har været den mest produktive i det sidste halvandet år. Mødet resulterede i undertegnelsen af mere end et dusin bilaterale dokumenter.
Præsidenterne for Den Russiske Føderation og Ukraine mødtes i Jalta, hvor der blev afholdt et møde i den mellemstatlige kommission. Vladimir Putin og Viktor Janukovitj diskuterede afgrænsningen af maritime rum i Sortehavet og Azovhavet, underskrev en erklæring om det russisk-ukrainske strategiske partnerskab, et memorandum om proceduren for anvendelse af atomenergi til fredelige formål. På grundlag af den underskrevne erklæring oprettes fælles bedrifter inden for kraftteknik og atombrændstofcyklus.
Parterne drøftede også problemer med levering og betaling af gas. Dette spørgsmål har været det mest akutte i de senere år. Resultatet var en aftale om at intensivere søgningen efter kompromiser.
Som et resultat af mødet var Putin og Janukovitj i stand til at nå til enighed og underskrev en aftale om afgrænsningen af havgrænsen i Kerch-strædet og Azovhavet. Øen Toulouse, som var en snublesten, gik ligesom andre omstridte territorier til Ukraine. Den Russiske Føderation modtog til enhver tid retten til at bruge Kerch-strædet til passage af sine skibe. Ifølge politikere er dette en kompromisløsning for begge sider.
Ved revisionen af gasforholdene bemærkede præsidenten for Den Russiske Føderation, at den russiske side ikke ser nogen grund til at ændre den tidligere underskrevne aftale om prisen på blåt brændstof. Men samtidig vil Ukraines tiltrædelse af toldunionen reducere prisen for Ukraine. Janukovitj er endnu ikke klar til at komme ind i køretøjet. Den endelige beslutning vil blive taget, efter at Ukraines præsident er overbevist om effektiviteten af denne forening.
Det vigtigste på mødet var underskrivelsen af en erklæring om strategisk partnerskab mellem Rusland og Ukraine. Hovedpunkterne i grunddokumentet var: uddybning af strategisk partnerskab, bilateral støtte til socioøkonomiske reformer, styrkelse af venskab og udvikling af samarbejde mellem de to folk, modernisering af økonomien. De vigtigste samarbejdsområder vil være rettet mod udvikling af de politiske, økonomiske, miljømæssige, kulturelle, humanitære, videnskabelige og tekniske aktiviteter i begge lande.
