Azazel er en af de faldne engle. For første gang begyndte jøderne at tale om ham. Enoks Bog siger, at han var leder af de giganter, der gjorde oprør mod Gud. Det var Azazel, der lærte mænd at kæmpe og gav kvinder kosmetik og bedrag til kunsten. Han forførte mennesker, lærte dem udroskab og opfandt endda våben.
Azazel var oprindeligt en engel. Men så vendte han ryggen til Gud og var ikke bange for sin vrede og gjorde oprør mod ham. Han sluttede sig til rækken af andre faldne engle og begyndte at kæmpe mod Gud. Ærkeenglene blev beordret til at ødelægge ham, men Azazel var meget stærk. Ærkeenglene kunne ikke håndtere det.
Englen, der mistede sine vinger
Gud, da han så, at denne faldne engel ikke kunne ødelægges, beordrede en af hans yndlingshelte - Ærkeenglen Raphael, til at hugge vingerne af og derefter smide fordærveren i helvede. Azazel endte i helvede, men selv der fortsatte han med at kæmpe mod "Guds tyranni."
Dette står i Bibelen, og det beskriver scenerne i denne engles liv og fald. Det fortæller også om jagten på ham, i øvrigt mere detaljeret. Det er naturligvis ikke en kendsgerning, at denne historiske person virkelig eksisterede på vores planet, men denne myte fra et eller andet sted blev kendt for mange gamle indbyggere på jorden.
Ud over Bibelen nævnes navnet Azazel i andre kilder. I nogle tekster kaldes han Nahash eller den fristende slange. I den antikke græske mytologi er han Prometheus, der skænkede mennesker. Blandt andre folk kaldes han Mutu - en gud, der personificerer underverdenen.
Navnet Seth er også kendt, han tilskrives også denne faldne engel. Navnet er oversat fra arabisk og arameisk som "tilgivelsesgeden" eller ørkenens dæmon. Azazel er i stand til at forføre en person, føre ham videre, men denne vej er falsk og som regel syndig.
Syndebuk
Judæa er et land, der virkelig eksisterede i antikken, og der blev vedtaget et ritual forbundet med navnet Azazel. Det blev kaldt "syndebukkedagen". Men normalt blev en kalv og to geder ofret. En ged blev dræbt som et offer for synder, og den anden blev sendt "i ørkenen til Azazel."
Dyret, der gik til den faldne engel, kunne endda overleve, for hvor helvede var, vidste ingen af folket. Geden blev ført ud i ørkenen og kastet der. Dyret kunne vende tilbage til sine tidligere ejere, og de var som regel tavse om det.
De dyr, der blev dræbt for tilgivelse for synder, blev brændt. Men ikke kun gedene blev ofret, men de kunne også dræbe en vædder, en ged, en due eller en tortildue i Azazels navn. En lille del af melet og kornet blev også brændt. Denne ritual blev forresten vedtaget af indbyggerne i det gamle Egypten såvel som indbyggerne i det gamle Asien. Ceremonien var ikke særlig æstetisk og blev opgivet i middelalderen.
Nogle kilder siger, at Azazel er den, der "skal sendes væk." Andre manuskripter siger, at dette var navnet på klippen, hvorfra offergeden blev kastet i afgrunden. I Torahs bøger rapporteres det, at dette ord også kaldes "undervarianter" af åndelige kræfter. Disse kræfter bruges af Gud til at straffe folk for deres forbrydelser.
Naturligvis blev billedet af Azazel også brugt i litteraturen. Lad os f.eks. Huske Mikhail Bulgakovs Azazello i romanen Mesteren og Margarita, romanen Azazel af Boris Akunin. Azazel findes også i den amerikanske subkultur, nemlig i tegneserier, i X-Men-filmene. Denne karakter findes blandt de japanske, britiske og andre folkeslag.
