En asynkron elektrisk motor er den enkleste designenhed i en familie af enheder, der konverterer elektrisk spænding til bevægelsesenergi.
For første gang blev en motor af denne type foreslået af opfinderen Dolivo-Dobrovolsky. Det generelle funktionsprincip er baseret på interaktionen mellem en kortsluttet vikling og et magnetfelt i roterende bevægelse. For at styrke marken placeres motorviklingerne på et par kerner, der er samlet af elektrisk stål (tykkelse 0,5 mm). På samme tid, for at reducere hvirvelstrømstab, er stålpladerne isoleret fra hinanden ved hjælp af lak.
Design
Den stationære del af enheden eller statoren er en hul cylinder. Inde i den, i rillerne, lægges der en vikling designet til en trefasespænding, der exciterer et magnetfelt. Den bevægelige del, rotoren, er også lavet i form af en cylinder, men kun solid. Dens placering er motorakslen. Rotorviklingen er placeret på overfladen i rillerne. Hvis du mentalt fjerner viklingen fra den bevægelige del, får du noget i retning af et cylindrisk bur (som et egernhjul), hvor gitterens rolle spilles af aluminium eller kobberstænger, broet i enderne. Der er ingen isolering på stængerne, der er indsat i rillerne.
Driftsprincip
En asynkron motor i hvile kan sammenlignes med en transformer, kun her, i stedet for den primære vikling, er der statorledninger, og i stedet for den sekundære er der rotorviklingen. Den tilgængelige spænding på hver fasestatorvikling afbalanceres af den elektromotoriske kraft, der induceres af magnetfeltet. Takket være ham vises der spænding i rotoren. Ifølge Lenzs lov vil strømmen i rotorviklingen have en tendens til at svække det felt, der inducerede det. Imidlertid vil svækkelse af feltet reducere EMF i statoren, hvilket resulterer i, at den elektriske ligevægt forstyrres, hvilket danner en ubalanceret overspænding. Statorstrømmen øges, magnetfeltet øges, og ligevægt genoprettes.
Strømmene i stator og rotor er proportionale. De der. en ændring i spænding i statorviklingen fører til en ændring i spænding i rotorviklingen. Når motoren begynder at rotere, krydser magnetfeltet rotorviklingen med høj hastighed, hvilket EMF induceres i. En startstrøm forekommer også i statoren, som overstiger den nominelle (drifts) strøm ca. 7 gange. Startstødfænomenet er typisk for asynkrone motorer. Med en stigning i rotorhastigheden falder den EMF, der skabes af den, gradvist henholdsvis. Strømmene i rotor- og statorviklingerne falder også. Når motoren har fuld hastighed, reduceres strømmen til nominel strøm. Hvis motorakslen belastes, øges strømmen igen og derved øger strømforbruget fra lysnettet.