Socialisering af individet er processen med hans interaktion med samfundet, hvorunder individet assimilerer den sociale oplevelse. En person danner et system af værdier, viden, adfærdsnormer, der giver ham mulighed for at realisere sine mål, med succes interagere med andre mennesker og til gengæld påvirke samfundet.
Den tosidede natur af socialisering
Normalt forstås socialisering som processen med en persons indtræden i samfundet, assimilering af social oplevelse og dannelse af personlige værdieretninger gennem interaktion med andre mennesker. Fra denne side er socialisering vigtig for en person, fordi det hjælper ham med at føle sig som en fuldgyldig person, at opdage potentialet for nyttige aktiviteter, at forstå sine egne mål og interesser og i sidste ende at føle sig godt tilpas i samfundet.
Den anden side af socialisering er reproduktion af individets sociale oplevelse, som sker på grund af aktiv social aktivitet. Den erhvervede viden og færdigheder forbliver ikke kun "bagage", de overføres til de næste generationer af socialiserende individer. Fra denne position er socialisering nyttig for samfundet - takket være det udvikler det sig og får flere og flere nye aktive medlemmer.
De vigtigste faser af socialisering
Menneskelig socialisering udvikler sig i flere faser. Primær socialisering finder sted i barndommen, når familien er den vigtigste kilde til social oplevelse for barnet. Det er familieværdier, der i første omgang assimileres, det er takket være familien, at individet gradvist kommer ind i andre sociale samfund. Sekundær socialisering finder sted gennem resten af en persons liv og overlejres resultaterne af den primære.
Takket være sekundær socialisering begynder individet at betragte sig selv som en del af en social gruppe: religiøs, politisk, professionel osv. Selvom en person siger om sig selv: "Jeg kan godt lide at se fodbold", "Jeg kan godt lide at gå til badeværelset med venner", "Jeg spiller onlinespil" - dette indikerer også hans vellykkede socialisering i forskellige sociale grupper (i dette tilfælde i interessegrupper).
Sociale erfaringer er normalt nyttige for en person og har praktisk værdi, men det kan også veje ham. Derefter finder resocialisering sted - udskiftning af gamle holdninger og værdier med nye. Det vigtigste i denne proces er, at en person ved, hvilke nye værdier man skal fokusere på, ellers vil resocialisering ikke gå den bedste måde, hvilket vil medføre forskellige krænkelser (juridiske og sociale) fra individets side. Det sidste trin er desocialisering. Denne proces finder sted fra arbejdstidens afslutning (pensionering) til slutningen af den enkeltes liv. Hans sociale cirkel er kraftigt indsnævret, og interaktion med andre medlemmer af samfundet bliver problematisk.
