Værdifulde mineraler - olie og gas - bruges selv aktivt i industrien, men deres ejendommelighed er, at de har mange medfølgende nyttige elementer, som folk også har fundet anvendelse.
Olie tilhører brændbare mineraler, har en kompleks kemisk sammensætning, der indeholder en stor mængde kulbrinter samt mange tilknyttede gasser. Dybest set er det methan, nitrogen, hydrogensulfid, argon. Under olieproduktion, når den hæves til overfladen fra jorden, hvor trykket er meget lavere, begynder gasser at udvikle sig aktivt, og som et resultat af disse processer frigøres meget varme.
Gasser
Tilhørende gasser opnås gennem olieraffinering på specielle anlæg. Det er de tilknyttede gasser, der inkluderer ethan og propan, der omdannes til propylen og ethylen ved hjælp af dehydrogeneringsprocessen. Flydende gas fås fra en blanding af propan og butan, som bruges i hverdagen.
Væsker
Olie er også et råmateriale til opnåelse af brændstof til motorenheder. Olieforarbejdning udføres ved destillation under indflydelse af høje temperaturer, som kulbrinter nedbrydes til komponenter, hvorfra de færdige produkter allerede er opnået. Disse er benzin, petroleum, diesel og brændselsolie.
Benzin bruges som brændstof til bilmotorer, raffineret petroleum - til fly- og raketkomplekser bruges diesel til at tanke dieselmotorer på udstyr. Brændselsolie bruges som brændstof i kedelhuse, og når det destilleres, opnås olier til smøring. Resten af produktet kaldes tjære, hvorfra der opnås bitumen, som er meget brugt i vejbyggeri.
Syntetiske produkter
Sammensat er olie og kul nært beslægtede. Deres forskel er i indholdet af brint i deres sammensætning. Egenskaberne af syntetisk olie er meget tæt på naturlige. Det produceres ved at berige knust kul under indflydelse af høje temperaturer og tryk med brint. Som et flydende opløsningsmiddel anvendes der færdiglavet syntetisk olie eller rester deraf. For at fremskynde overgangen fra et faststof til en flydende tilstand introduceres naturligt brint i kammeret.
Kulbearbejdning ved koks finder sted i specielle ovne uden ilt, hvor det som et resultat af kemiske transformationer danner koks, der anvendes i metallurgi, og koksovnsgas, der ved kondensation danner ammoniakvand og kultjære. Når kul tørdestilleres, opnås tjære; som et bindemiddel bruges det i vid udstrækning til konstruktion og til dannelse af tagmaterialer. Kemisk gødning, der er meget anvendt i landbruget, fås fra ammoniak.
I fremtiden vil mange lande bruge syntetiske kulbrinter fremstillet af kul i landets brændstofbalance, da det er økonomisk rentabelt, og de produkter, der opnås på denne måde, forurener miljøet meget mindre.
