Ordet "cirkus" kommer fra det latinske cirkus - "cirkulært". Således angiver selve navnet på denne type scenekunst formen på en cirkel. Cirkusbygningen og hallen, hvor forestillingen finder sted, og arenaen, som er dens centrum, har denne form.
Cirkelformen er direkte relateret til cirkuskunstens oprindelse og historie.
Cirkus historie
De allerførste cirkus dukkede op i det gamle Rom. Dette var imidlertid ikke cirkus i moderne forstand, gymnaster og akrobater optrådte ikke der. I antikke romerske cirkus blev der afholdt vognløb og hestevæddeløb. I den moderne verden bruges det græske ord "hippodrome" til at betegne stedet for sådanne konkurrencer.
Fødslen af det moderne cirkus fandt sted i slutningen af det 18. århundrede i London, og det var også forbundet med hestesport. Skaberen af det nye cirkus - englænderen Philip Astley - var en rytter, så grundlaget for de briller, som han tilbød besøgende til sin etablering, var netop demonstration af ridetricks, selvom sådanne tal allerede var suppleret med akrobatiske skitser.
Senere udvidede Astley og hans tilhængere cirkusprogrammet til at omfatte forestillinger af tauvandrere, jonglører, klovne og alligevel forblev hestetal det vigtigste tema for cirkusforestillinger i omkring hundrede år. Strukturen på cirkusarenaen blev dannet med henblik på rytternes forestillinger.
Ridetricks i cirkuset
Heste skal køre jævnt og med regelmæssighed. Dette kan ikke opnås i nærværelse af hjørner, så arenaen skal ikke have dem, dvs. det skal være rundt.
Bekvemmeligheden ved rytternes præstationer blev dikteret ikke kun af cirkusarenaens form, men også af dens størrelse. Arenaens diameter blev etableret i 1807 på Franconi Circus i Paris og har ikke ændret sig siden da. Det forbliver det samme nu. Arenaens diameter i alle cirkusser i verden, uanset hvilket land de befinder sig, er 13 meter (i det engelske målesystem - 42 fod). Denne diameter bestemmes af fysikens love, på grundlag af hvilke ridestrik er bygget.
Den centrifugalkraft, der virker på den, afhænger af diameteren på den cirkel, langs hvilken hesten løber. Til gengæld bestemmer centrifugalkraften den vinkel, hvormed hestens krop vil vippes i forhold til arenaen, mens den løber. Det er med en diameter på 13 m, at vinklen er optimal for den rytter, der har brug for at opretholde balance, mens han står på hestens krop.
For illusionister, gymnaster, akrobater, klovne og andre cirkusartister har arenaens form og dens størrelse ingen grundlæggende betydning. Men for dem er uforanderligheden af arenaens form og størrelse i alle verdens cirkusser også vigtig. Takket være dette behøver numrene, der er iscenesat i et bestemt cirkus, ikke at være specielt tilpasset under turen.
